Hjem » Børneværelse

Tilbud på bøjler til babytøj og billige børnebøjler

5 september 2011 0 kommentarer

Bøjler er gode og praktiske til det fine babytøj. Dels skaber det overblik i skabet, når tøjet hænger på bøjler, og dels undgår man at tøjet krøller mere end nødvendigt. Da jeg i sin tid skulle erhverve mig bøjler til Holgers babytøj, var jeg noget overrasket over, hvor svære de er at opstøve. Men det var ikke kun det beskedne udbud, som overraskede mig; Da jeg endelig fandt nogle, som faldt i min smag, blev jeg ganske forbløffet over de uhørt høje priser. For selvom babybøjler er væsentlig mindre end voksenbøjler, er de desværre også – stik mod al fornuft – væsentlig dyrere. Jeg endte med at købe få babybøjler til lillemandens fineste outfit, og resten fik jeg foræret af en flink ekspedient i H&M. Sidstnævnte er i øvrigt ikke svære at få fingrene i, og ekspedienten fortalte da også, at H&M hellere end gerne bortgiver deres bøjler til børnetøj og babytøj. Efterfølgende har jeg gransket markedet for babybøjler, og selvom det ikke ligefrem bugner med billige bøjler til babytøj, findes de trods alt. Nedenstående viser et lille udpluk af min research:

Hæklede bøjler til babytøj og børnetøj

Hos Noahogvictoria.dk har de lige nu tilbud på disse fine hæklede bøjler fra Sebra. De sælges til 30 kr. pr. bøjle, hvilket er halvdelen af normalprisen. De hæklede bøjler kan købes her. Kampagnen er udløbet, derfor er linket fjernet.

Stålbøjler/renseribøjler

Det er også hos Noahogvictoria, at jeg har fundet disse farvede stålbøjler til børnetøj. De minder en smule om de klassiske renseribøjler, og jeg har set dem mange steder på nettet samt i diverse designershops. Men typisk har priserne ligget fra ca. 35 kr. pr. bøjle, hvilket er temmelig dyrt for et stykke farvet ståltråd. Noahogvictoria.dk sælger dem netop nu for blot 10 kr. stykket – se mere her. Kampagnen er udløbet, derfor er linket fjernet.

Bøjler med perler

navneparadis.dk sælger de bøjler i prinsesse-stil fra Lisbeth Dahl. Hvis man ellers nænner at bruge dem, er de rigtig fine til små søde kjoler og koster 40 kr. for 2 stk

 

Bøjler i træ og plastik fra Ikea

Det kommer ikke bag på mig, at Ikea har markedets billigste bøjler. De kan bestilles på deres hjemmeside, og fås til priser fra ca. 2 kr. pr. bøjle:

Træbøjler med prikker til babytøj og børnetøj

Barnevognshuset har de sødeste små malede træbøjler i sarte farver (beige, lyserød og lyseblå) med små hvide prikker til 13 kr stykket. De føres også i råt træ til ca. 10 kr. pr. stk, og kan købes på deres hjemmeside.

 

 

Her kan du skrive din kommentar

Vær venlig at holde dig til emnet samt opretholde en pæn tone