Hjem » Gratis babypakker

Så er der nye gratis babypakker og startpakker 2014

19 februar 2014 8 kommentarer

På opfordring fra mine søde læsere, iler jeg af sted med en opdateret liste over de mange gratis babypakker, der findes på markedet. Ligesom de foregående år, er nye kommet til, mens andre desværre er udgået. Denne gang vil jeg helt undlade at skrive, hvad pakkerne indeholder, da det er min erfaring, at dette varierer konstant. De billeder, du finder i indlægget, er derfor også kun eksempler på, hvordan pakkerne kan se ud.

Jeg – og med garanti også en masse andre – vil som altid blive glad for en kommentar, hvis du kender til andre gratis babypakker, der ikke er med på listen:

Gratis startpakke fra Libero

For at modtage Liberos gratis babybox, skal du først melde dig ind i Liberoklubben. Herefter vil du med posten modtage et gavebevis (ca. 2 måneder før din fødsel og frem til din termin), og dette indløses herefter i kundeserviceafdelingen i Føtex, Bilka eller A-Z.

Gratis up & go pakke fra Libero

Når du er blevet medlem af Liberoklubben, skal du ikke foretage dig yderligere. Når dit barn er omkring 12 måneder gammel, vil du modtage endnu et gavebevis til den gratis up & go pakke. Gavebeviset indløses ligeledes kundeserviceafdelingen i Føtex, Bilka eller A-Z.

Gratis startpakke fra LIDL

Den gratis babypakke fra discountkæden LIDL er den nyeste i rækken af gratis startpakker. Den er blevet godt modtaget, og indeholder eftersigende lækre og brugbare ting. Du kan også få fingrene i LIDL’s babypakke ved at udfylde denne bestillingsformular. Herefter modtager du pr. mail et bevis på din bestilling, som kan indløses i dén LIDL-butik, du har valgt.

Gratis babypakke fra Matas

Babypakken fra Matas hører – ligesom pakken fra Libero – til én af de gratis babypakker, som har været længst tid på markedet. Bestillingsproceduren har dog ændret sig en smule, og den nyeste version får du her: Først skal du melde dig ind i Club Matas, hvor du på side 2 samtidig vælger at blive medlem af Matas’ Babyklub. I en hvilken som helst Matas forretning kan du herefter hente dit medlemskort samtidig med den gratis babypakke.

Gratis babypakke fra Rema100

Også discountkæden Rema1000 er med, når det gælder de gratis babypakker. Du finder formularen her, som skal udfyldes, hvorefter du modtager en kvittering pr. mail. Denne kvittering kan indløses i din nærmeste Rema1000 forretning – bemærk, at der oftest kan gå et par uger førend du modtager kvitteringen.

Gratis startpakke fra BabySam/Pampers

BabySam og Pampers har i fællesskab sammensat den store klassiske babypakke. Rygtet vil vide, at man garanti modtager en gratis blespand i pakken, men derudover afhænger det øvrige indhold af firmaernes aktuelle leverandører osv. Pakken udleveres hos BabySam, hvor du fremviser sygesikringsbevis samt den kvittering, du har modtaget efter at have udfyldt bestillingsformularen.

 

Se de nyeste gratis babypakker her

8 Kommentarer »

  • Almira Husejnovic sagde:

    Hej

    Det er nogen andet jeg vil gerne spørg .
    Ihar set at vi I Bosnien har haft denne øversvømmelse og nu mangla meget blæer on nandet til små barn .
    Er det nogen som I kan give som humanitar hjælp ?
    Jeg bor i Kolding og vi samle ind nu alt hvad vi kan .

    Kærlig hilsen Almira

  • Babyrabat sagde:

    Kære Almira.
    Selvom jeg har den dybeste sympati for den nuværende situation i Bosnien, kan jeg desværre ikke bidrage med humanitær hjælp. Dette er jo desværre ‘kun’ en blog, og ikke et firma.
    Håber, at I finder opbakning til jeres fine initiativ andetsteds.
    Al held herfra
    Helle

  • Maj sagde:

    Hej

    Jeg har meldt mig ind i libero klubben og har termin om 3 uger og kan simpelthen ikke finde noget som helst på deres hjemmeside omkring den babypakke! Jeg har henvendt mig til libero, der ikke rigtig vidste hvad jeg snakkede om men istedet sendte mig et link til hvor jeg kunne bestille en gratis prøve af deres bleer. Nogle der kan fortælle hvordan man får denne babypakke fra libero?

  • Helle/Babyrabat sagde:

    Hej Maj!

    Du modtager automatisk et gavebevis med posten. Første gang modtog jeg det ca. 1 måned før termin, og anden gang ca. 4 dage før.

    Håber, at beviset snart lander i din postkasse.

    Bedste hilsener fra

    Helle

  • Rikke sagde:

    Der er ingen gratis pakke fra libero mere.. Man kan nu kun få en pakke 1 og 2 bleer..

  • Ann sagde:

    Liberos baby pakke skulle være ophørt. Det er kun det link til gratis bleer der gælder nu.

  • Lotte sagde:

    Hej
    Tak for det gode overblik over junglen af gratis startpakker!
    Mvh Lotte

  • Dalya hussein sagde:

    Jeg vil gerne få i baby pakke

Her kan du skrive din kommentar

Vær venlig at holde dig til emnet samt opretholde en pæn tone