Hjem » Lidt af hvert

Blade til gravide og forældre – helt gratis‏

20 november 2013 0 kommentarer

Trofaste læsere af bloggen har sikkert bemærket, at jeg elsker alle former for gratis glæder. Til denne kategori har jeg netop opdaget en række gratis online magasiner til gravide og forældre, som jeg ikke anede eksisterede. Personligt er jeg stadig størst tilhænger af fysiske blade, men online magasiner er et glimrende supplement til disse. Nedenfor er listet nogle gratis magasiner, som henvender sig til gravide og småbørnsforældre, og hvis du har kendskab til andre, vil jeg blive glad for et link.
Gravida, der første gang så dagens lys for ca. 9 måneder siden, er et gratis online magasin, som udelukkende har den positive graviditet i fokus. Emnerne, som du finder i Gravida er bl.a mode, sundhed, kost, motion, skønhed, velvære, karriere, sex og kendte gravide.
Min Baby, er, i stil med Gravida, et online magasin, der alene skriver om alt det positive ved moderollen og vores børn. ‘Min baby’ belyser emner som mode, sundhed, kost, motion, skønhed, velvære, sex og kendte.
Mit Barn henvender sig til forældre med lidt større børn. Heri kan du bl.a. få indretningstips til børneværelset, ideer til børnefødselsdagen og meget andet.
Børn og Fritid er ligesom ovenstående et magasin til børnefamilier, som belyser alskens temaer, blandt andet sundhed, børneværelser, børnemode, opdragelse og meget mere.
Keiki er et nyt online magasin, der udkommer en gang om måneden. I bladet fokuseres der primært på børnemode og livsstil.
Udover de nævnte online magasiner har Babysam også et fysisk magasin – Magasinet Mor – som du gratis kan få i Babysam’s butikker.

Her kan du skrive din kommentar

Vær venlig at holde dig til emnet samt opretholde en pæn tone